Dette bør du tænke over, før du vælger efterskole

Er du i den heldige situation, at du netop har gennemført 9.klasse, som du så længe har set frem til? Det er virkelig dejligt endelig at være færdig med folkeskolen, når nu man har ventet på det så længe. Men hvad skal du så nu? Når du har været så fokuseret på eksaminer og på at blive færdig, kan du hurtigt glemme, hvad pokker der egentlig skal ske efter. Skal du på gymnasiet? Eller er en erhvervsuddannelse mere dig? Eller er du i virkeligheden slet ikke rigtig klar til at springe ud i en ungdomsuddannelse endnu? Så vælg at tage på efterskole. Det er en god pause mellem folkeskolen og din ungdomsuddannelse, men du lærer til gengæld stadig en hel masse om andre mennesker og dig selv ikke mindst. 

Er efterskole noget for dig? 

Du har nok hørt fra mange, at det er rigtig fedt på efterskole, men vil du også synes det? Sæt dig lige ned og overvej inden du tager beslutningen, om det også er noget for dig. På en efterskole skal du være meget selvstændig. Du skal bo hjemmefra i et helt år, og du vil nok komme til at savne din familie og venner. Tror du, at du vil kunne vænne dig til det? I starten er det helt normalt at have hjemve, men på et eller andet tidspunkt skal det vende og så skal du kunne nyde tiden der 100%. 

Hvad interesserer du dig for?

Dine interesserer er meget afgørende for hvilken efterskole, du bør vælge. Som sagt skal du gå der et helt år. På en efterskole er hverdagen tit fokuseret meget på en bestemt hobby, interesse eller andet. Det vil også sige, at der bliver brugt rigtig meget tid på det og du skal kunne lide at lave det, for ellers vil du gå død i det på halvvejen. Men overvej, hvad interesserer du dig for? Elsker du at være aktiv og dyrke fodbold, så vælg en fodboldefterskole. Se mere hos vgie.dk/fodbold/ . Er du typen, der er helt vild med musik, så vælg en musikefterskole. En efterskole kræver dog ikke, at du i forvejen dyrker en hel masse fodbold eller spiller en hel masse musik. Det kan også være, at du bare altid har drømt om at lære at spille guitar, så kan du også vælge en musikefterskole. En efterskole er for alle. 

Du vil ikke fortryde det 

Det kan næsten garanteres, at du ikke vil fortryde dit ophold på efterskole. Du er samlet på et sted, hvor alle mulige andre mennesker med netop samme interesse også er. Det er en perfekt mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende. I kommer til at bo tæt op ad hinanden og lave nærmest alt sammen, så I vil rigtig hurtigt knytte nogle stærke venskaber. I skal nemlig lave alt fra at gøre rent og vaske op sammen til at løse konflikter og lære at bo på værelse sammen.