Den mindste skal også sove godt

Når det kommer til søvn, så er den vigtig, uanset hvilken alder, du har. At sove godt og nok er helt essentielt for at kunne bevare en vital og sund krop. Desuden er søvnen vigtig for nervesystemet og hjernen. Når du sover, fornyer kroppen sig, cellerne repareres og muskler genopbygges. Små børn og babyer sover meget og har generelt brug for meget hvile i forhold til voksne. Derfor er det vigtigt at sørge for, at den lille har en god seng at ligge i. De gode søvnvaner kan lige så godt læres fra begyndelsen af livet. Find gode tilbud på en billig juniorseng.

Hvorfor har børn brug for mere søvn end voksne?

Generelt gælder det, at mængden af søvn, der er nødvendig for at opretholde sundheden, afhænger af alderen. Dog kan der i alle aldre være tilfælde, hvor forskellige omstændigheder spiller ind og ændrer søvnbehovet.

Når der sker store forandrer i kroppen, vil den ofte have et øget behov for hvile, og det er vigtigt at respektere. En baby har brug for 16-18 timers søvn i døgnet, og timeantallet falder, når barnet bliver ældre. En 5-årig vil ofte kunne nøjes med 11-12 timers søvn i døgnet. Dette skyldes, at baby- og barnekroppen arbejder på højtryk for at vokse og udvikle de livsnødvendige funktioner. Der sker utrolige processer, når vi vokser. Kroppen har brug for ro til at kunne udføre sit arbejde ordentligt. Desuden udvikles hjernen og bearbejder samtidig indtryk. Det er overvældende at møde verden, og den megen hvile giver barnet mulighed for at absorbere de mange indtryk.

Det er bemærkelsesværdigt, at søvnbehovet for de fleste 70-årige ikke overskrider 6 timer. Kroppen er fantastisk og klog, og hvis du lytter til den, vil du ofte kunne mærke, hvor meget søvn, du har behov for. Børn har en intuitiv fornemmelse for hvor meget, de har behov for at sove.