Stillesiddende? Sådan undgår du rygproblemer

Selvom det oftest er de mennesker, der har fysisk hårde jobs, som får rygproblemer, kan det også ske for mennesker med stillesiddende erhverv eller studerende. Hvis du bruger mange timer foran skrivebordet hver dag, er det altså vigtigt, at du sidder godt og ergonomisk korrekt. Derudover er det vigtigt, at du får indlagt pauser, så du kan strække ryggen. 

Find den rette kontorstol

Med et stillesiddende erhverv er det essentielt at have en god kontorstol. Stolen må hverken være for høj eller for lav, og derfor er det vigtigt, at den kan indstilles på flere forskellige punkter. Eksempelvis skal sædet gerne kunne vippes, og ryg- og lændehøjden på stolen skal også gerne kunne indstilles. Disse parametre er nemlig med til at bestemme, hvor godt du sidder på stolen. Hvis du vil have en ordentlig stol, er det derfor en god idé at vælge en, der har mange indstillingsmuligheder, som derfor kan tilpasses dig og din krop. Køb din næste kontorstol her, hvis du vil have mange muligheder for både indstillinger og design.  

Hold små pauser hver time

Hvis du vil undgå sundhedsproblemer som rygproblemer, når du er stillesiddende, er det vigtigt, at du husker at rejse dig mindst en gang i timen i et par minutter. Jo længere tid du kan stå op og gå lidt rundt, jo bedre er det for din krop. Hvis du har mulighed for at anskaffe dig et hæve-/sænkebord vil det derfor være optimalt, så du kan arbejde, mens du står op. På den måde behøver du ikke nødvendigvis at indlægge lige så mange små pauser i din travle arbejdsdag, som hvis du sidder ned og arbejder. Hvis det er svært for dig at arbejde stående, kan du også indlægge pauser, hvor du udfører nogle strækøvelser for nakken, så du kan løsne op for eventuelle muskelspændinger.