3 gode råd til indretningen af børneværelset

Når man venter sig, er der meget lidt så skønt, som at indrette det nye babyværelse. Det er en tid, hvor man rigtigt kan drømme, og glæde sig til, at møde det lille nye familiemedlem.  Man vil gerne give udtryk for al den kærlighed og forventning man føler, og vil gerne byde babyen velkommen i smukke rammer. Her kommer 3 gode råd til, hvordan du indretter et smukt og funktionelt børneværelse til din lille ny.

Brug dæmpede farver

Små børn ser ikke så godt, men kan se klare farver. Et værelse fyldt med farver, vil derfor blive stressende for den lille baby. Især kan det være svært at falde i søvn, hvis der er for mange farver omkring, der tiltrækker sig opmærksomhed. Heldigvis byder tidens boligtrends også på dæmpede farver, og smukke pasteller, som passer strålende i babyværelset. Kig for eksempel på interiør og legetøj fra det skandinaviske mærke Done by Deer, der passer ind i ethvert børneværelse, med sine smukke og finurlige designs.

Tænk funktionalitet

Man kan hurtigt drømme sig hen i alt det henrivende babygrej der findes. Men gør det let for dig selv, ved at have tanke på funktionalitet allerede fra start. Det er en god ide at indrette babyværelset, så alt det, du skal bruge, er let tilgængeligt. Baby selv skal jo ikke bruge værelset til at lege i, før det er lidt ældre. Så indret det med et puslebord, hvor alt til bleskiftet er lige ved hånden, og hav også gerne en god stol hvor du eller din partner kan sidde komfortabelt, mens baby får mad.

Skab et trygt sovested

Vil du gerne lære barnet at sove på sit eget værelse, er et trygt sovested det første sted at starte. En stor tremmeseng bliver hurtigt utryg, for baby der er vant til mors mave. Du kan gøre pladsen mindre med en tyk sengeramme, eller vælge at starte med en vugge.