Skal du flytte? – Gode råd til at bevare overblikket

Det kan være en uoverskuelig opgave at skulle flytte. Der er rigtig mange ting, der skal pakkes ned og holdes styr på. Det fylder og roder ofte over hele huset, og det kan være svært at bevare overblikket. Sådan behøver det dog ikke at være.

System fra start

Hvis du vil have en nem og overskuelig flytning, så er det en dog idé at have et godt system. Det kan måske være lidt kedeligt, men det er virkelig guld værd. Dog skal det være et system, som du selv har fuldstændig styr på, og som ikke er for besværligt. Det kan være at du inddeler efter rum, funktionalitet, værdi eller måske endda farve. Det er helt op til dig. Når du har fundet et godt system, så skal der sættes mærkater, så du kan finde rundt i dine ejendele. Her kan du f.eks. skrive: Køkken – service – grå. Så er du ikke i tvivl om, hvor dit grå service er, når du skal pakke ud igen. Det giver et rigtig godt fundament for en god flytning.

Mere plads giver mere overblik

Når du så er i gang med at få pakket alle dine ejendele ned, så kan du godt komme til at mangle lidt plads. Der kommer nemt til at stå flyttekasser over det hele. Det kan gøre, at der bliver meget rodet, så du mister overblikket. Derfor kan det være en løsning at leje en container eller et depotrum, i den periode du har brug for det. Hvis du har mange værdifulde genstande, så kan du også leje et depotrum med videoovervågning. Så bliver dine ting opbevaret sikkert og trygt, og du har plads til at få pakket resten af huset ned. På den måde har du også mulighed for både at pakke ned og pakke ud igen i dit eget tempo – så du kan bevare overblikket over din flytning.