Hvad vil du servere til konfirmationsfesten?

Skal I holde konfirmationsfest til foråret, så er I sikkert allerede så småt begyndt at søge inspiration til mad, bordopdækning mv. Der er også god grund til at kigge jer lidt omkring, inden I træffer det endelige valg, for der er mange forskellige muligheder nu til dags. Især maden byder på mange forskellige muligheder.

 

En konfirmationsfest er lig med traditioner

Selve konfirmationen, og bekræftelsen af dåben, er en kristen tradition. Festen bagefter er også fyldt med forskellige traditioner, f.eks. i hvilken rækkefølge ting gøres, og taler holdes, at der er velkomstdrink, natmad osv. Generelt er maden, som til så mange andre arrangementer i Danmark, omdrejningspunktet for selskabet, og det er derfor vigtigt, at I bruger tid på at vælge det rigtige mad at servere for jer og jeres gæster, inkl. at tage hensyn til gæsternes eventuelle allergener.

 

Hvad skal konfirmationsmaden bestå af?

Du kan vælge at holde konfirmationsfesten på et hotel, en kro eller andet, eller den kan holdes i et selskabslokale eller hjemme hos jer selv. Den sidste løsning er den mest populære, og her kan du vælge at lave maden selv eller få et cateringfirma til at levere maden. Mange vælger at få maden udefra, så I som forældre ikke skal bruge tid i køkkenet og være fraværende til selve festen. Beslutter I jer for at få et cateringfirma til at levere, findes der et hav af muligheder, hvor du samtidig kan være med til at styre, hvad der skal serveres, så menuen passer præcist til jeres fest. De fleste cateringfirmaer har et forslag I kan arbejde ud fra, men er villige til at lave om på den, så menuen passer til jeres ønsker og behov. I skal samtidig også overveje, om I ønsker en buffet eller en menu. Kommer der mange gæster, er buffeten en god idé, hvorimod er det kun familie og nære venner der er inviterede, er en tre retters menu et godt valg. Det kræver dog mere i forhold til service og tjenere, så inden I vælger dette endeligt, bør I snakke med cateringfirmaet omkring de praktiske detaljer. Ellers er muligheden at du selv står for det eller får nogle, du kender til at hjælpe på dagen.