Flotte finesser i boligen
Har du også problemer med at indrette dig kreativt i hjemmet? Og ligner dine forsøg på at kopiere boligmagasinerne altid noget, der er mislykket? Så prøv med at par simple tips og tricks, der gør en stor forskel.
Tøjstativet
Hvorfor ikke vise lidt af dine bedste items fra garderoben frem? Og hvorfor ikke gøre det på et fedt tøjstativ på hjul, der i sig selv er flot boligindretning?
Et simpelt tøjstativ kan bringe elegance ind i rummet – særligt soveværelset, hvor stativet ofte placeres. Her kan du hænge dine yndlingskjoler, en flot taske og evt. tørklæder m.m. på det. Under dit tøjstativ kan du med fordel stille et par skotøjsæsker (naturligvis af den lidt dyrere slags), som du så også kan opbevare ting i. Det giver faktisk utroligt meget ekstra rum til opbevaring.
Vitrineskabet
Et flot vitrineskab i stuen kan gøre en kæmpe forskel. Vitrineskabet fås ofte i nogle helt fantastiske pastelfarver, der kan lyse alle rum op. Desuden er det let at skabe et unikt indtryk derfra, da det jo som bekendt er gennemsigtigt, hvorfor du kan lave flotte opstillinger bag glasset.
Sørg altid for, at du ikke pakker hylderne tæt inde i skabet. Det er vigtigt, der er luft omkring de genstande, du placerer derinde, så skabet fremstår unikt og ikke blot som endnu et skab til opbevaring.
Lamper i zink-look
Her kommer en deal-breaker i boligindretningen! En lampe i zink-look kan gøre store forskelle i rummet. Ikke mindst fordi den ofte er i en flot kontrast til de klassiske hvide vægge, men også fordi materialet i sig selv er så unikt og særligt. En ægte lampe i zink er ofte meget dyr, men der findes skønne lamper, der blot imiterer looket – uden at du vil kunne se en nævneværdig forskel.
Tæpper og puder i sofaen
Hvis sofaen eller lænestolen ser lidt kedelig ud, hvorfor så ikke give dem liv og farve med tæpper og puder?
Puder og tæpper i sjove farver og mønstre giver et finurligt præg til boligen, og så er det jo også bare lækkert at have nogle bløde ting, man klan slumre i.
Særligt etniske mønstre går igen for tiden, da de er unikke og giver et skarpt modspil til de fleste skandinaviske hjem.
Vægfarver
Okay, dette er måske ikke så ligetil i forhold til at indrette boligen, men vægfarven kan betyde alverden i hjemmet. Farver kan give rummet et sofistikeret look, skabe drama, gøre det varmt eller få det til at synes større.
Tag derfor din farvehandler med på råd, hvis du går med overvejelser om at male og skabe nyt liv indendørs.
Særligt rosa og brunlige farver kan skabe sommerlige rum, der skiller sig flot ud.