3 personlige gaveidéer til konfirmanden

Konfirmationerne er lige om hjørnet, og de forskellige forberedelser er så småt begyndt at røre på sig i de små hjem rundt omkring. Der er mange ting at holde styr på – mad, bordplan, gaver, pynt, tale eller sang osv.

De fleste unge konfirmander ønsker sig nu om dage dyr elektronik eller penge, og nogen kan måske mene, at det er for upersonligt at komme med. Derfor har vi fundet 3 forskellige gaveidéer, der er personlige og som konfirmanden uden tvivl vil blive glad for at modtage.

En planlagt og betalt rejse

Det kan umiddelbart lyde dyrt, og det er egentlig fuldstændig op til den, der giver gaven, hvor dyr rejsen skal ende med at blive, men det kan være alt lige fra en storbyferie til en forlænget weekend med spa og wellness. Det som det handler om er, at forberede en ferie, hvor konfirmanden og 1-3 andre skal et sted hen, og hvor der er blevet arrangeret overnatning, mad, oplevelser og transport. Det eneste konfirmanden blot skal gøre er at læne sig tilbage og nyde sin personlige gave.

En fotobog med minder for livet

At overrække en fotobog fyldt med billeder fra en særlig ferie, konfirmandens barndom eller noget helt tredje er uden tvivl en personlig gave at give. Det viser både, at den, som giver gaven har lagt følelser, energi og kærlighed i gaven, og samtidig modtager konfirmanden en ting, der hele livet kan bruges og mindes tilbage til en god tid.

En oplevelse, der varmer

En oplevelse kan være mange ting, men er der noget, som konfirmanden særligt sætter pris på, kan en personlig gaveidé være at overrække en oplevelse, som I sammen skal opleve. Det kan være indenfor gastronomi, hvor I skal på et flødebollekursus, hvis konfirmanden har en skjult konditor i sig. Det kan være at flyve i helikopter i 1 time, faldskærmsudspring eller lignende. Det handler i bund og grund om at vælge en oplevelse, der matcher konfirmandens interesser.